Indlæg tagget med ‘GTA IV’

GTA IV officielt bekræftet til PC

torsdag, 7. august 2008

Vi vidste det jo godt. Jeg har vidst det lige siden, tja.. Siden spillet udkom til PS3 og Xbox 360, og det tror jeg også, at alle andre har. Nu slår Rockstar dog fast, at Grand Theft Auto IV udkommer til PC den 21. november i Europa. Ikke at jeg kommer til at spille det på computer – det skal spilles på en konsol, men det er jo alligevel en glædelig nyhed for alle de spillere, der endnu ikke har haft mulighed for at møde Niko Bellic i egen høje person.

En anden gang kan Rockstar godt lige få fingeren ud lidt hurtigere, så vi ikke behøver at sidde og vente på en annoncering, når vi alligevel godt ved, at det kommer. Vi er jo ikke dumme, vel?

GTA IV er en trussel mod USA

torsdag, 31. juli 2008

Læs dette og vend tilbage til denne blog, når du har læst det. USA har fået sig en ny skingrende vanvittig spilkritiker!

Her troede vi ellers lige, at vi ville slippe for hovedløse anklager, fordi Jack Thompson står overfor at miste sin bevilling som advokat, og så dukker ham her Michael Medved op.

Hvordan kan man sige dette: “The stunning success of a game that glorifies guerilla warfare, murder, irresponsible driving, prostitution, cop-killing, international conspiracies and, of course, car theft highlights the real threat to the American Way of Life: it’s not the war on the middle class; it’s the war on middle class values.” – ?

Ærlig talt kommer Medved længere og længere ud i sin artikel og hentyder til, at spillet blev udgivet midt i USAs økonomiske krise (fy skamme, Take-Two.. eller noget), og at det kostede hele $60 – noget der svarer til cirka 300,- DKK. Måske skulle Medved lige få fingeren ud og kigge udover sin egen næsetip. Hvad ville han gøre, hvis han boede i Danmark, hvor spilpriserne ligger på næsten det dobbelte, og har han indset, at spillet snildt varer 40 timer? Det svarer til samme underholdningstid som 20 biograffilm, og så er det endda billigere. 20 biografbilletter vil koste omkring 1300,- DKK – det kan du næsten få tre eksemplarer af GTA IV for. Nogen der kan se logikken? Altså, jeg siger det bare..