Arkiv for september 2008

Infinity Ward vender tilbage – heldigvis!

onsdag, 17. september 2008

Da jeg fandt ud af, at Treyarch skal stå bag Call of Duty: World at War, græd jeg. Jeg var sønderknust, og bare det at stå op om morgenen var en uoverskuelig opgave. Nu har jeg heldigvis endelig fået en grund til at åbne øjnene om morgenen og glæde mig til 2009/10: Activision Blizzard har bekræftet, at Call of Duty 6 skal laves af Infinity Ward.. Tag lige fem minutter til at juble over dét.

… og tag så lige fem minutter mere med tanken om alle de fantastiske øjeblikke Infinity Ward kommer til at give dig med CoD 6, hvis de kan holde formen fra 4′eren.

Ikke dårligt, vel?

Niko bliver ikke konge af EA

onsdag, 17. september 2008

STOP med alt hvad du har gang i! Helvede er frøset til is: Electronic Arts har opgivet at opkøbe Take-Two.

Hvorfor EA ikke længere vil have fingre i Take-Two vides ikke, men mon ikke de bare har opgivet? Syv måneder uden resultater er simpelthen ikke tilfredsstillende nok for EA – nu ved de, hvordan vi spillere har det med de manglende fornyelser i deres franchises.

Tjek forresten lige Joystiqs fremragende og dramatiske opførsel af hele klimakset mellem de to firmaer. Et bedre indblik i spilverdenens svar på Glamour får man simpelthen ikke.