Hvis der er noget jeg hader, så er det krigsspil, der foregår under 2. verdenskrig! Jeg er så træt af det gennembrugte koncept. Det er efterhånden blevet voldtaget og og opbrugt så mange gange, at jeg tvivler på, at vi kan få noget godt ud af det mere. Men så kom Call of Duty 4. Min lille kæledægge og hvorfor? Fordi det ikke foregik for +50 år siden.
Af samme grund har Medal of Honor aldrig rigtig sagt mig noget. Jeg har spillet det hist og her, men jeg kan ærlig talt ikke huske noget derfra, hvilket ikke ligefrem er imponerende. Derfor er det med stor glæde for mig, at der nu løber et lille rygte rundt om, at det næste Medal of Honor kommer til at udspille sig i Afghanistan. Og ikke bare hvilket som helst Afghanistan, næh. Det bliver skam i 2002. Jeps, for seks år siden. Om man kan spille med danske soldater ved jeg ikke, men hvis rygtet taler sandt, så kan jeg måske endelig komme til at huske nogen af mine MoH-eskapader.
Tags: Afghanistan, EA, Medal of Honor